Drømmer du om perfekte bryn? Prøv permanent makeup

Hos Beauty by Kryger i Sommersted – mellem Vejen og Aabenraa – tilbyder jeg permanent makeup i form af ombré brows. Det er en semi-permanent behandling, der giver dig naturligt fyldige, symmetriske og langtidsholdbare bryn, som fremhæver dit ansigt på den mest elegante måde.

Hvad er permanent makeup?

Permanent makeup, også kaldet PMU, er en kosmetisk behandling, hvor naturlige pigmenter indarbejdes i huden for at fremhæve eller forme ansigtets træk. Teknikken bruges ofte til bryn, eyeliner og læber og giver et langtidsholdbart, naturligt resultat, så du kan vågne op med et friskere udseende hver dag – uden makeup.

Vil du også fremhæve øjnene, kan du kombinere dit look med lash lift eller lash extensions.

Hos Beauty by Kryger tilbyder jeg permanent makeup til bryn i form af ombré brows – en skånsom teknik, der giver et smukt, blødt og veldefineret resultat med et naturligt look.

Hvad er ombré bryn?

Ombré bryn er en populær permanent makeup-teknik, hvor brynet opbygges med en blød skyggeeffekt. Brynet starter lyst ved roden og bliver gradvist mørkere mod halen, hvilket giver et naturligt, elegant og mere fyldigt resultat.

Fordi permanent makeup tilpasses dine egne brynhår, arbejdes der med mindre pigment i områder med tæt hårvækst for at undgå et plettet eller tungt udseende. Derfor skal du heller ikke fjerne dine naturlige brynhår efter behandlingen – de er med til at skabe et harmonisk og realistisk brynlook.

Dagene inden din PMU-behandling

For at sikre de bedste forudsætninger for et smukt og holdbart resultat, er der nogle forhold, du skal være opmærksom på i dagene op til din PMU-behandling:

  • Huden omkring brynene må ikke være solbrændt.
  • Har du en hudsygdom i brynområdet, skal du informere mig, så jeg kan afsætte korrekt tid til behandlingen.
  • Undgå blodfortyndende medicin i 1 uge før behandlingen (medmindre din læge ordinerer andet).
  • Efter filler i brynområdet skal der gå minimum 6 måneder, før permanent makeup kan udføres.
  • Efter en øjenlågsoperation skal der ligeledes gå mindst 6 måneder.
  • Er du i medicinsk behandling, bør du spørge din læge, om permanent makeup er forsvarligt for dig.
  • Er du i behandling med kemoterapi, skal du have en godkendelse fra din læge.
  • Har du tidligere haft allergiske reaktioner på hårfarve, brynfarve, makeup eller tatoveringer, skal du informere mig inden du booker.
  • Har du aldrig farvet bryn før, anbefales det at undgå brynfarvning op til behandlingen.
  • Fjern ikke hår på brynene i dagene op til din aftale.

På dagen for din PMU-behandling

For at sikre det bedste resultat og en behagelig oplevelse er det vigtigt, at du møder op godt forberedt. Her finder du de vigtigste retningslinjer for dagen, hvor du skal have lavet permanent makeup til bryn.

  • Du skal være 18 år eller derover.
  • Undgå alkohol, kaffe, Ipren og Treo samme dag, da de kan fortynde blodet og gøre behandlingen vanskeligere.
  • Huden omkring brynene må ikke være solbrændt.
  • Du må ikke være gravid, og der skal være gået mindst 3 måneder efter fødsel.
  • Fjern ikke hår på brynene før behandlingen.
  • Du må ikke påføre bedøvelse hjemmefra – jeg anvender min egen sikre og godkendte bedøvelse under behandlingen.

Når du følger disse simple forberedelser, giver du huden de bedste betingelser for at tage imod pigmentet, og du øger chancen for et smukt og holdbart resultat.

Healingsprocessen for permanent makeup

Healingsprocessen varer typisk 7–14 dage, hvor der vil danne sig lette skorper på brynene. I denne periode er det vigtigt, at brynene ikke bliver våde, ikke udsættes for sol og ikke pilles i, da det kan trække pigmentet ud af huden og påvirke resultatet.

Kan jeg få lavet bryn om sommeren?

Det korte svar er: Ja, det kan du sagtens.

Ombré brows kan uden problemer laves om sommeren – også i varme og solrige lande. Det vigtigste er, at du beskytter brynene mod direkte sollys i healingsperioden. Det kan du nemt gøre med en hat, kasket eller parasol, indtil huden er helet.

Når du følger disse simple forholdsregler, kan du trygt få lavet permanent makeup på brynene, uanset årstid.

Touch-up af permanent makeup

For at opnå et jævnt og holdbart resultat er et touch-up nødvendigt 6–8 uger efter den første behandling. Huden heler nemlig ikke ens over hele brynet, og derfor optages pigmentet forskelligt fra område til område.

Efter den anden behandling anbefales et touch-up hver 1–2 år for at bevare farve og form. Nogle kan have behov for en ekstra opfriskning undervejs, afhængigt af hudtype, livsstil og hvor godt pigmentet holder.

Får du ikke lavet dine touch-ups i tide, vil resultatet falme, og behandlingen skal i så fald startes forfra.

Hvad koster permanent makeup?

Hos Beauty by Kryger tilbyder jeg både konsultation, ombré bryn-behandling og opfriskninger, så du kan vælge præcis den løsning, der passer til dit behov. Se priserne nedenfor.

Priser på PMU

Konsultation af bryn

200,-

Ombré brows luksus

2.500,-

Ombré brows 1. opf.

1.500,-

Ombré brows 2. opf.

1.000,-

Se alle priser

Book tid til permanent makeup nær Vejen, Kolding, Aabenraa og Haderslev

Har du lyst til smukke, veldefinerede bryn med permanent makeup, eller har du spørgsmål om ombré bryn-behandlingen? Du er altid velkommen til at kontakte Beauty by Kryger på telefon 28 29 89 65, sende en e-mail til skj@beautybykryger.dk, eller benytte kontaktformularen – så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Du kan også nemt og hurtigt booke din tid direkte gennem bookingsystemet.